Den første gang jeg mødte en spiller, der havde udelukket sig gennem ROFUS, var på et arrangement i 2019. Han havde valgt endelig udelukkelse — ikke midlertidig, ikke et års pause, men definitiv — og hans beskrivelse af, hvad der skete, da han forsøgte at logge ind på sin bookmaker-konto dagen efter, er blevet hos mig. Skærmen viste ikke en velkomst, ikke en bonus, ikke en ny kampagne. Den viste en kort besked om, at hans konto var blokeret som følge af ROFUS-registrering, og at han kunne kontakte StopSpillet.
ROFUS — Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere — er det mest effektive enkeltstående værktøj til ansvarligt spil på det danske marked. Det er et nationalt register, drevet af Spillemyndigheden, hvor danske spillere kan udelukke sig fra alle licenserede bookmakere og kasinoer i landet på én gang. Man behøver ikke at kontakte operatørerne enkeltvis. Man registrerer sig med MitID, vælger længde, bekræfter — og blokeringen er aktiv på tværs af hele det lovlige marked inden for få minutter.
Forskellen fra blokering af en enkelt bookmaker er grundlæggende. Hvis man kun udelukker sig hos én operatør, kan man altid registrere sig et andet sted. ROFUS lukker hele det lovlige marked på én gang. Det betyder, at registret ikke kun er en praktisk funktion — det er en infrastruktur, der gør det muligt at sige “stop” på en måde, som er tilgængelig også for den spiller, der selv ved, at viljestyrken alene ikke rækker.
Registret passerede 1. maj 2025 en milepæl: over 60.000 registrerede spillere. Det er et tal, der har vakt både stolthed og bekymring hos Spillemyndigheden. Stolthed, fordi infrastrukturen virker og bliver brugt. Bekymring, fordi 60.000 er mange mennesker, og fordi demografien bag tallet tegner et præcist billede af, hvor spilproblemerne rammer hårdest. I denne artikel går jeg igennem, hvad registret er, hvordan man bruger det, og hvad de 60.000 registrerede fortæller os om det danske spilmarked.
Hvad ROFUS er, og hvorfor registret overhovedet findes
Registret blev etableret i forbindelse med liberaliseringen af det danske spilmarked i 2012. Tanken var enkel og radikal på samme tid: hvis private operatører skulle have lov til at komme ind på markedet, skulle der findes en mekanisme, der gav spilleren én dør til at lukke dem alle på én gang. Uden det værktøj ville selvudelukkelse være en operatørspecifik øvelse, og en sårbar spiller ville kunne skifte fra den ene side til den næste uden at møde nogen reel barriere.
Spillemyndigheden er registeransvarlig. Det betyder, at myndigheden ejer registret, drifter infrastrukturen og er den eneste instans, der må redigere registreringer. Operatørerne har kun læseadgang — de kan forespørge, om en given bruger er registreret, men de kan hverken tilføje eller fjerne personer fra registret. Den arkitektur er bevidst, og den beskytter spilleren mod, at en operatør skulle kunne manipulere med udelukkelsen for egen fordel.
Den tekniske kobling mellem registret og de licenserede operatører er bygget op som en realtidsforespørgsel. Hver gang en spiller forsøger at logge ind hos en dansk bookmaker eller kasino, tjekker platformen automatisk, om den pågældende CPR er registreret i ROFUS. Hvis svaret er ja, afvises login, og spilleren får en standardbesked på skærmen. Samme forespørgsel kører, når en ny bruger forsøger at registrere sig — så det er ikke kun eksisterende konti, der lukkes, men også nye, der aldrig kommer forbi oprettelsesskærmen.
MitID er den anden tekniske søjle. For at registrere sig i ROFUS skal man identificere sig med MitID, hvilket sikrer to ting: at registreringen er bundet til én specifik person og ikke kan foretages af andre, og at aldersgrænser og identitetsdata er verificerede mod offentlige registre. Der findes ingen pseudonym eller alias-registrering i ROFUS — systemet er bygget på CPR-niveau, og det er præcis det, der gør det effektivt.
Registreringen er gratis. Der er ingen gebyr, ingen behandlingstid og ingen udvalg, der skal godkende. Spilleren vælger selv, opretter sig selv og aktiverer selv. Tanken er, at friktionen mellem tanke og handling skal være så lav som overhovedet muligt, fordi beslutningen om at udelukke sig ofte træffes i et vindue, hvor motivationen er stor — og hvis processen er for besværlig, risikerer man, at vinduet lukker, inden beslutningen er gennemført.
Ifølge Spillemyndigheden er ROFUS det mest brugte ansvarlig-spil-værktøj på det danske marked. Over 60.000 registrerede per 1. maj 2025 gør registret til en af de største selvudelukkelsesordninger i Europa målt i forhold til befolkningsstørrelsen. Det siger noget om, at den lave friktion virker — men også om, at behovet er der, og at et stort antal spillere har fundet det nødvendigt at bruge netop det værktøj.
Sådan registrerer du dig: Fra MitID til aktiv udelukkelse
Lad mig tage dig igennem processen trin for trin, som jeg har set den gennemløbet mange gange af kolleger, testere og spillere, der har delt deres erfaringer. Hele registreringen tager fra start til slut typisk fem til ti minutter.
Første skridt er at gå ind på Spillemyndighedens officielle ROFUS-portal. Det er den eneste gyldige indgang — ingen bookmakere kan registrere dig i ROFUS på dine vegne, og ingen tredjepartsside kan gøre det for dig. Det er en detalje, der er værd at understrege, fordi der findes websider, som markedsfører sig som “hurtig udelukkelse”, men som i realiteten ikke har myndighedsadgang til registret. Den eneste vej går gennem spillemyndigheden.dk.
Andet skridt er MitID-login. Du bliver omdirigeret til MitID-portalen, hvor du skal identificere dig med den samme metode, du bruger til Skat, Borger.dk og andre offentlige tjenester. Uden MitID er registrering ikke mulig. Dette er samtidig den sikring, der gør, at ingen kan udelukke andre uden deres samtykke — MitID kræver fysisk og kognitiv handling fra den person, registreringen gælder for.
Tredje skridt er valget af udelukkelsesperiode. Her møder du fire korte muligheder — 24 timer, 1 måned, 3 måneder eller 6 måneder — samt en femte mulighed for endelig udelukkelse. Valget er bindende fra det øjeblik, det bekræftes. Midlertidige udelukkelser kan ikke afbrydes før tid, og endelige udelukkelser kan ikke omgøres. Jeg kommer tilbage til den detalje, fordi den er afgørende for beslutningen.
Fjerde skridt er bekræftelse. Systemet viser en oversigt over dine valg og beder om eksplicit accept. Klikker du ja, aktiveres udelukkelsen med det samme. Du modtager en kvittering på skærmen og typisk også en bekræftelse via Digital Post. Inden for få minutter er din CPR-registrering synlig for alle licenserede operatører, og deres platforme vil afvise dig ved næste login-forsøg.
Hvad sker der med eksisterende konti? Aktive konti hos licenserede operatører bliver som udgangspunkt spærret, mens det juridisk og teknisk håndteres som en konto i “låst” tilstand. Penge på kontoen — indestående, eventuelle gevinster — kan udbetales til den registrerede bankkonto, typisk gennem henvendelse til operatørens kundeservice. Men nye indsætninger, nye spil og nye registreringer er udelukkede i hele udelukkelsesperioden.
En vigtig detalje: ROFUS dækker kun operatører med dansk licens. Hvis du har konti hos udenlandske, ikke-licenserede bookmakere, vil ROFUS-registreringen ikke blokere dem automatisk. Det er en begrænsning, der følger af jurisdiktionens natur — Spillemyndigheden har ingen adgang til at tvinge en Gibraltar-baseret operatør til at konsultere det danske register. For spillere, der virkelig ønsker fuld udelukkelse, er det en vigtig besked: suppler ROFUS med direkte udelukkelse hos eventuelle udenlandske konti, eller overvej at bruge tekniske blokeringstjenester som GamBan på egen enhed.
For at forstå, hvordan ROFUS spiller sammen med det lovlige markeds struktur og den ansvarlige markedsføring, anbefaler jeg at læse gennemgangen af Spilpakke 1 og de nye reklamerammer, som netop handler om at reducere den reklameeksponering, som en ROFUS-udelukket spiller ellers ville møde i tv og online.
Midlertidig eller endelig udelukkelse: Hvad du vælger mellem
Her er den detalje, som flytter valget fra teknisk til eksistentiel: 64 procent af de ROFUS-registrerede har valgt endelig, permanent udelukkelse. To tredjedele. Det er ikke et tal, man forventer, når man kigger på et register, der som udgangspunkt tilbyder fem forskellige varigheder.
De fem muligheder fordeler sig i praksis helt anderledes. 24 timer er en slags “åndepause” — en kort blokering til at komme ned på jorden efter en intens session, typisk brugt af spillere, der vil forhindre sig selv i at jage tab samme aften. 1 måned og 3 måneder er mere substantielle pauser, tit valgt efter problematiske perioder som eksamenstid, jobskift eller private kriser. 6 måneder er den længste midlertidige varighed og bruges af spillere, der har erkendt et alvorligt problem, men som endnu ikke er klar til den endelige beslutning.
Endelig udelukkelse er derimod absolut. Den kan ikke afbrydes, ikke forkortes, ikke omgøres. Hvis du registrerer dig endeligt og fortryder seks måneder senere, er der ingen vej tilbage til licenserede danske operatører — dit CPR-nummer vil blive blokeret, så længe registret eksisterer. Det er den hårdeste version af udelukkelsen, og den er bevidst gjort uigenkaldelig for at fjerne fristelsen til at fortryde i øjeblikke af svaghed.
Hvorfor vælger 64 procent så netop den hårdeste option? Jeg har diskuteret det med behandlere og med spillere selv, og svaret samler sig om to pointer. Første pointe er, at de, der når frem til selv at registrere sig i ROFUS, typisk har et erkendt problem, ikke bare en periode med overforbrug. For en spiller i behandling for ludomani er midlertidig udelukkelse ikke tilstrækkelig — risikoen for tilbagefald efter 6 måneder er for stor, og bevidstheden om, at kontoen åbner automatisk igen, kan virke som en modvirkende kraft i behandlingen.
Anden pointe er informationsarkitekturen. Når man læser valgmulighederne, står endelig udelukkelse som “den seriøse option”. For den, der vil signalere til sig selv, at denne beslutning er definitiv, er valget af endelig varighed en psykologisk markør — både indadtil og udadtil. Nogle spillere fortæller deres familier om registreringen, og “jeg har lukket endeligt” vejer mere end “jeg har lukket i tre måneder”.
Konsekvenserne af valget er forskellige. Midlertidige udelukkelser udløber automatisk på slutdatoen, og spilleren kan derefter oprette nye konti eller reaktivere eksisterende. Endelig udelukkelse har ingen slutdato. For spillere, der selv ved, at viljestyrken er begrænset i lange tidshorisonter, er det endelige valg ofte det realistiske. Registret er med andre ord indrettet til at understøtte det ærlige valg om, hvor meget selvdisciplin man kan mønstre — ikke det optimistiske valg om, hvad man gerne vil kunne.
Der er en kritik af systemet, jeg også vil dele. Nogle eksperter peger på, at endelig udelukkelse bør indeholde en mulighed for revurdering efter eksempelvis fem eller ti år, med kvalificeret medicinsk godkendelse. Som reglerne er nu, er der ingen sådan mekanisme. For en spiller, der som 25-årig valgte endelig udelukkelse og som 45-årig gennemført har arbejdet sig ud af sin afhængighed, er der ingen vej tilbage til det lovlige marked. Det er en regulatorisk skarphed, som har sine gode grunde, men også sine omkostninger.
Portrættet af de 60.000: Demografien bag registret
Hvis man kigger på demografien bag de 60.000 registrerede, ser man ikke et gennemsnit af den danske befolkning. Man ser et præcist fingeraftryk af, hvor spilproblemerne rammer hårdest — og det fingeraftryk har en entydig skævhed, som er både statistisk robust og socialt betydningsfuld.
Per 1. januar 2025 var 78 procent af de registrerede i ROFUS mænd — svarende til 43.624 personer. Kvinderne udgør 22 procent. Den fordeling afviger radikalt fra den overordnede spilleadfærd i befolkningen, hvor kvinder er stærkere repræsenteret, særligt på lotteri og bingo. Men når man kigger på sportsbetting, live-odds, kasino og de produkter, der er forbundet med højere risiko for afhængighed, dominerer mænd — og det afspejler sig nøje i ROFUS-tallet.
Aldersfordelingen er også skæv. 67 procent af alle registrerede var under 40 år per 1. januar 2025. Det er den unge og midaldrende del af arbejdsstyrken, der primært ender i registret, ikke ældre. Af de registrerede mænd var 39 procent under 30 år, hvilket betyder, at næsten hver anden mand i ROFUS er i aldersgruppen 18-29. Det er den aldersgruppe, hvor spilvaner etableres, hvor disponibel indkomst stiger, og hvor sociale normer omkring betting er stærkest.
Kombinationen er eksplicit. 58 procent af alle registrerede mænd i ROFUS er under 40 år ifølge data per 1. maj 2025. Det betyder, at en gennemsnitlig ROFUS-registrering tegner profilen: mand, under 40 år, sandsynligvis med væddemål som primær spilform, sandsynligvis med en periode med betydeligt overforbrug bag sig, og sandsynligvis med valget om endelig udelukkelse.
Direktør Anders Dorph har kommenteret tallene direkte: Figurerne bekræfter en tendens, vi har set i flere år – nemlig at unge mænd især er i risiko for problematisk spiladfærd. Derfor arbejder vi målrettet med information i netop denne gruppe, blandt andet gennem oplæg på ungdomsuddannelser.
Det er den samme erkendelse, der ligger bag dele af Spilpakke 1, og som motiverer, at forebyggelsesindsatsen særligt retter sig mod yngre mandlige målgrupper.
Der er en nuance, som er værd at forstå ved disse tal. De beskriver, hvem der registrerer sig — ikke nødvendigvis, hvem der har problemer. En del af skævvridningen kan skyldes, at kvinder med spilproblemer søger andre former for hjælp, eksempelvis behandling eller telefonrådgivning, frem for at registrere sig i ROFUS. Men selv når man korrigerer for den mulige underrapportering, er overrepræsentationen af unge mænd robust i både danske og internationale undersøgelser. Mandlige unge er simpelthen den demografi, sportsbettingprodukter historisk er designet til, og det afspejler sig i, hvem der udvikler afhængighed.
Hvad med dem over 40? De udgør altså 33 procent af registret — cirka 20.000 personer. Her er motivationerne ofte anderledes. Det er spillere, der har haft et etableret forhold til pengespil gennem mange år, og hvor en udløsende livsomstændighed — skilsmisse, tab af job, helbredsmæssigt knæk — har bragt spilforbruget ud over den grænse, hvor de selv kan håndtere det. For denne gruppe er ROFUS-registrering oftere resultatet af en længere erkendelsesproces end en akut beslutning.
Geografisk er fordelingen mere jævn, end man skulle tro. ROFUS-registreringer fordeler sig bredt på tværs af landet i forhold til befolkningstætheden, uden stærke lokale skævheder. Det er et digitalt fænomen, ikke et geografisk. Om man bor i København eller Skagen, er ikke den afgørende faktor — det er alder, køn og forhold til spilproduktet, der driver tallene.
Mindreårige i ROFUS: 118 personer under 18, og hvad det betyder
118 er et lille tal i det store regnestykke. Det er 0,2 procent af alle ROFUS-registrerede per 1. januar 2025. Men det er også 118 personer under 18 år — mennesker, der aldrig lovligt har kunnet oprette en spilkonto i Danmark, og som alligevel har fundet det nødvendigt at registrere sig i et selvudelukkelsesregister.
Hvordan havner mindreårige i et register, som kræver MitID og dermed implicit en voksen identitet? Her er billedet nuanceret. MitID udstedes fra 15-års alderen, og fra 15 til 18 år eksisterer der en gråzone, hvor den unge har digital identitet, men ikke lovlig adgang til pengespilsprodukter. En del af de 118 registrerede er sandsynligvis unge i præcis den aldersgruppe, der har udviklet spilvaner gennem uregulerede kanaler — ikke-licenserede udenlandske sider, skin-betting på gaming-platforme, eller uformel betting blandt jævnaldrende — og som har brugt ROFUS som en markør for deres egen beslutning om at stoppe.
Selv om de lovlige danske operatører ikke ville have accepteret disse mindreårige som kunder i første omgang, giver registreringen i ROFUS alligevel mening. Den fungerer dels som en teknisk garanti for, at der ikke pludselig kan oprettes en konto ved 18-årsfødselsdagen — blokeringen vil fortsætte, indtil den eventuelt hæves eller udløber. Dels fungerer den som et psykologisk commitment, en erklæring over for sig selv om, at spil ikke skal være en del af den voksne tilværelse, der begynder.
Spillemyndigheden har i sine publikationer peget på de 118 som et advarselssignal om, at spiladfærden starter tidligere end lovgivningen tager højde for. Det er et af de datapunkter, der ligger bag Spilpakke 1’s fokus på beskyttelse af børn og unge. Når mindreårige finder det nødvendigt at registrere sig i et nationalt selvudelukkelsesregister, er det et symptom, ikke en enkeltstående anekdote.
Der er også en forebyggelseslinje, som handler om de 15-17-åriges adgang til onlinespil. 15,2 procent af de 15-17-årige — svarende til cirka 32.000 personer — har spillet online inden for det seneste år. Det omfatter en bred vifte af aktiviteter, fra lotteri over ikke-licenserede sider til gaming-relaterede mekanismer, der indeholder pengespilselementer. Når 32.000 unge i en aldersgruppe, som er for ung til lovligt at spille i Danmark, alligevel spiller online, er de 118 ROFUS-registrerede mindreårige ikke et mysterium — de er den synlige top af et meget større, mindre synligt fænomen.
Tilsynet arbejder på flere fronter med denne problematik. Spillemyndigheden holder oplæg på ungdomsuddannelser, producerer oplysningsmateriale målrettet unge, og samarbejder med teknologiplatforme om at begrænse mindreåriges adgang til pengespilselementer i spil og apps. Men så længe udenlandske ikke-licenserede sider og globale gaming-platforme kan nå danske unge uden filtre, er der grænser for, hvor meget dansk regulering kan udrette alene.
StopSpillet-hjælpelinjen: 2.933 henvendelser og hvad de handler om
ROFUS er et teknisk værktøj. StopSpillet er den menneskelige kontaktflade. Telefonlinjen har siden sin åbning i 2019 modtaget 2.933 henvendelser — fra spillere, pårørende, behandlere og lærere — og hvert opkald bliver besvaret af specialtrænet personale med klinisk baggrund i arbejdet med spilafhængighed.
Den operative model er enkel: gratis nummer, åbningstider ud over kontortid, mulighed for anonym samtale, og henvisningsmulighed til konkrete behandlingstilbud, hvis situationen kalder på det. Langt de fleste samtaler handler ikke om akut krise, men om rådgivning — spillere, der overvejer at udelukke sig, pårørende, der er bekymrede over deres partners spiladfærd, eller unge mennesker, der vil høre, om deres vaner er på vej i den forkerte retning.
Fordelingen af henvendelser giver et billede af, hvor spilskaderne rammer. Omkring halvdelen af opkaldene kommer fra spillerne selv. Cirka en tredjedel kommer fra pårørende — partnere, forældre, venner. Resten fordeler sig mellem behandlere, der søger rådgivning i enkeltsager, og frontpersonale fra jobcentre, skoler eller sundhedsvæsen, som møder mennesker med spilproblemer i deres daglige arbejde. Den fordeling er stabil over tid og viser, at problemet ikke kun håndteres af den enkelte spiller — det spreder sig i netværket omkring vedkommende.
2.933 henvendelser over seks år svarer til omkring 500 om året. Det er relativt få, hvis man sammenligner med estimaterne for antallet af voksne danskere med spilproblemer — næsten 500.000 personer havde i 2021 en grad af pengespilsproblem. Der er med andre ord et betydeligt gab mellem, hvor mange der potentielt har brug for hjælp, og hvor mange der aktivt søger den. Det er en klassisk udfordring i folkesundhedsarbejde: stigma og skam holder mange fra at tage det første skridt.
Spillemyndigheden har de seneste år arbejdet målrettet på at reducere barriererne for at ringe op. Kampagner på sociale medier, tilstedeværelse i sportssendinger, samarbejde med idrætsforbund om kommunikation — alt sammen med det formål at normalisere tanken om at ringe. Resultaterne er små, men pegepinden er den rigtige. Antallet af henvendelser er steget år for år siden 2019, og det er ikke fordi flere udvikler problemer, men fordi tærsklen for at bede om hjælp langsomt sænkes.
En vigtig detalje for den, der overvejer at ringe: StopSpillet er ikke kun for dem, der er “for langt ude”. Linjen er lige så meget for den, der begynder at mærke, at spillet fylder for meget, at indsatserne kravler opad, at tankerne om næste session optræder i arbejdsdagen. At ringe tidligt er langt mere effektivt end at vente, til situationen er akut, og det er en af de vigtigste beskeder, som hjælpelinjens medarbejdere gentager i deres egne interviews og blogindlæg.
Hvad der sker teknisk, når udelukkelsen er aktiveret
Teknisk er udelukkelsen øjeblikkelig, men konsekvenserne siver videre gennem et system af automatiserede processer, som spilleren sjældent er bevidst om. Her er, hvad der rent praktisk sker, fra registreringen bekræftes til alle spor af spilaktivitet er lukket.
Første konsekvens er blokering af eksisterende konti. Hos alle licenserede operatører, hvor spilleren har konti, spærres adgangen med det samme. Platformens login-flow afviser forsøg på at komme ind, og eksisterende sessioner afsluttes. Dette sker inden for få minutter efter ROFUS-registreringen, fordi operatørernes systemer tjekker registret ved hver login-forespørgsel i realtid.
Anden konsekvens er spærring af nyregistreringer. Selv om man aldrig har haft konto hos en given operatør, afvises forsøg på at oprette en ny konto, så snart CPR-nummeret er registreret i ROFUS. Operatøren ser ikke spilleren som en uønsket person specifikt — platformen får blot et “ja”-svar på forespørgslen til ROFUS og nægter derfor kontooprettelse. Fra operatørens side er det en automatisk proces uden manuel intervention.
Tredje konsekvens er blokering af reklamer. Licenserede operatører er forpligtede til ikke at sende direkte markedsføring — nyhedsbreve, personlige kampagner, SMS-tilbud — til personer, der er registreret i ROFUS. Det betyder, at en spiller, der tidligere modtog daglige mails om bonustilbud, fra registreringstidspunktet vil opleve en fuldstændig stilhed fra de licenserede kanaler. Generel reklame på tv og online er vanskeligere at undgå — der kan ikke foretages individuel filtrering på broadcast — men direkte, personificeret markedsføring stopper.
Fjerde konsekvens er annullering af aktive bonusser. Uindfriede bonusser med omsætningskrav, velkomstpakker, der ikke er gennemført — alt dette annulleres typisk, når kontoen spærres. Penge, der allerede er vundet og ligger på kontoen som kontant balance, kan udbetales. Penge, der er bundet i bonuskrav, som ikke er gennemført, tilfalder i princippet operatøren. Dette er en detalje, der sjældent er populær, men som er konsistent med, hvordan bonusvilkår er formuleret ved oprettelsen.
Femte konsekvens er ingen adgang til nye spiltyper inden for licensen. Hvis en operatør lancerer et nyt spil, et nyt produkt eller en ny platform — så længe det er en dansk licenseret platform — er den ROFUS-registrerede automatisk udelukket. Man behøver ikke at registrere sig på ny for hvert nyt produkt, der kommer på markedet.
Der er én undtagelse, der er værd at nævne: ikke-licenserede sider. ROFUS har ingen juridisk eller teknisk kobling til udenlandske operatører uden dansk tilladelse. En spiller, der har registreret sig i ROFUS, kan teknisk set stadig tilgå udenlandske bookmaker-sider — også dem, der er blokeret af Spillemyndigheden via retten. For spillere, der er bekymrede for egen selvdisciplin i den henseende, findes der supplerende værktøjer som GamBan, som er et softwarebaseret værktøj, der blokerer adgang til spilsider på brugerens egen enhed uafhængigt af jurisdiktion.
Risikogruppen: Hvorfor unge mænd dominerer billedet
Lad mig vende tilbage til det tal, der dukkede op tidligere, og se nærmere på, hvad det egentlig betyder: 19,3 procent af de 18-24-årige danskere har spillet væddemål online inden for det seneste år. Næsten hver femte ung mand i dén aldersgruppe har en relation til sportsbetting. Det er en markant højere andel end i nogen anden aldersgruppe.
Hvorfor netop unge mænd? Der er flere forklaringer, der tilsammen giver det billede, vi ser i både ROFUS-tallene og i behandlingsstatistikkerne. Den første er produktdesign. Sportsbetting er historisk markedsført primært mod en mandlig målgruppe med interesse for fodbold, håndbold og andre sportsgrene, hvor den demografiske profil er mandlig. Når reklameinvesteringerne går den vej, følger kundeadfærden.
Den anden forklaring er sociale normer. Blandt unge mænd er betting en etableret social aktivitet — at satse på en kamp mellem venner, at dele kuponer på sociale medier, at have bookmakerappen åben under fjernsynsaftener. Det er et delt ritual, ikke en ensom vane, og den sociale forstærkning gør det sværere at stoppe, selv når forbruget er problematisk. Det sociale pres kan fungere både som årsag og som forstærker.
Tredje forklaring er kognitiv. Unge mænd har statistisk set højere risikovillighed, højere tendens til overconfidence i vurderinger af sportsresultater, og stærkere tilbøjelighed til at fortolke held som dygtighed. Kombinationen af alder, køn og de specifikke psykologiske mønstre skaber en gruppe, hvor sportsbetting føles som en “skills-based” aktivitet snarere end en chancefuld handel med sandsynligheder. Det er en fejlvurdering, der koster.
Fjerde forklaring er disponibel indkomst. Unge i aldersgruppen 18-24 har typisk stigende indkomst, begrænsede faste udgifter, og relativt lav økonomisk ballast. Det betyder, at et stort tab ikke rammer dagligdagen lige så hårdt i absolutte tal, som det ville gøre senere i livet — men det betyder også, at spilforbrug kan vokse til uforholdsmæssige andele af indkomsten, før det bliver mærkbart.
Næsten hver tredje mand har spillet online inden for det seneste år, mens det er knap 13 procent af kvinderne. Kønsfordelingen er stor, og tallet for ROFUS på 78 procent mænd viser, at mænd er endnu stærkere overrepræsenteret i problemspilssegmentet end i det almindelige spillersegment — en afspejling af, at de mandlige spilprodukter også er dem med højeste risikoprofil.
Tilsynet og behandlingssystemet har erkendt dette billede for længst, og indsatserne er blevet mere og mere målrettede. Oplysningsmateriale rettet mod unge mænd, kampagner i samarbejde med idrætsforeninger og forebyggende arbejde på ungdomsuddannelser er alle udtryk for, at løsningen ikke ligger i at behandle risikogruppen som en udiffereret pulje.
Budskabet til den unge spiller er ikke “lad være med at spille”. Det er “vær opmærksom på, at du statistisk tilhører den gruppe, hvor problemerne rammer hårdest, og tag værktøjerne alvorligt, før du får brug for dem”. ROFUS, indsætningsgrænser og realitytjek er designet netop til den person, der endnu ikke har et problem, men som ved, at risikoen er reel.
Ofte stillede spørgsmål om ROFUS
Fire spørgsmål, der går igen, når jeg taler med folk om ROFUS. Kortfattede svar baseret på Spillemyndighedens egne vejledninger og min egen erfaring med systemet.
