Myndighedsalderen for pengespil i Danmark er 18 år. Det gælder for alle spilprodukter – sportsvæddemål, onlinekasino, landbaseret kasino, spilleautomater – og det gælder for alle licenserede operatører uden undtagelse. Hvor enkelt den regel lyder, er den tekniske implementering mere kompleks, fordi en platform ikke kan se brugeren og afkræve pas som en fysisk butik kan. Derfor bygger det danske alderstjek på en digital verifikationskæde, der bruger MitID og CPR-opslag til at sikre, at kun voksne får adgang til spilkonti.

Systemet er ikke perfekt. 118 personer under 18 år er registreret i ROFUS – et tal, der kan virke overraskende i sig selv. Spørgsmålet er ikke, hvorfor mindreårige er registreret i ROFUS (det er typisk fordi de søger at spærre sig selv fra spil, som de har prøvet at få adgang til), men hvorfor de overhovedet har kunnet komme i kontakt med spillemarkedet. Det er en reminder om, at ingen alderstjek-ordning kan være 100 % tæt, og at den tekniske løsning skal suppleres med andre tiltag.

MitID som obligatorisk 18+ alderstjek hos danske bookmakere

Når en spiller opretter en konto hos en licenseret dansk operatør, kræves MitID-verificering som det første skridt. MitID er bundet til brugerens CPR-nummer, og fra CPR-nummeret kan operatøren automatisk beregne alderen. Hvis brugeren er under 18, afvises registreringen straks, og ingen spilkonto oprettes.

Denne mekanisme har nogle tekniske styrker. MitID er stærkt verificeret – det kræver biometrisk godkendelse og binding til brugerens fysiske enhed – og det kan ikke let overtages af en anden person. CPR-dataen er pålidelig, fordi den trækkes direkte fra CPR-registret. Fejlmarginen på alderstjekket er derfor teknisk lille; i ren digital forstand er det stort set fejlfrit.

Problemet opstår, når brugeren af MitID ikke er indehaveren af CPR-nummeret. Det er den klassiske omgåelsesvej: en 16-årig, der bruger sin forælders MitID. Hvis forælderen selv har givet adgangen, eller hvis den unge har fået fat i login-oplysningerne uden forælderens viden, kan alderstjek-systemet ikke opdage det. Systemet tjekker ID’et, ikke hvem der sidder ved enheden i øjeblikket.

Hvorfor 118 mindreårige er i ROFUS

118 personer under 18 år er registreret i ROFUS, svarende til 0,2 procent af de samlede ROFUS-registreringer. Tallet er lille, men det er heller ikke nul. Hvordan kommer 118 mindreårige i ROFUS?

Den typiske sti er, at en ung person har spillet – ofte på lånte konti tilhørende forældre eller ældre søskende – og har udviklet begyndende problemer. De eller deres familie har så registreret dem i ROFUS som en beskyttelse, selvom den underliggende aktivitet ikke burde have kunnet forekomme i det hele taget. ROFUS i denne sammenhæng fungerer som en damage control-mekanisme, der lukker for yderligere skade, selv om skaden teoretisk ikke burde være opstået.

En anden vej er Digital Post-familiekonti, hvor en forælder kan registrere børn under 15 år. I sjældne tilfælde kan der opstå adgangstekniske problemer, hvor en under-18-årig med en særlig forældrekonto har haft adgang. Spillemyndigheden har sammen med MitID-systemet arbejdet på at lukke de tilfælde, men de forekommer sporadisk.

Endelig er der sager om ulovlige sider. En mindreårig, der har spillet hos en udenlandsk ulovlig operatør uden dansk licens, kan senere registrere sig i ROFUS, selv om spillet aldrig har involveret en licenseret dansk operatør. De 118 personer repræsenterer en blanding af disse tre scenarier.

Hvad 15-17-årige rent faktisk gør

15,2 pct. af 15-17-årige (ca. 32.000 unge) har spillet online pengespil, men det betyder ikke, at de alle har haft egne licenserede spilkonti. De fleste har spillet via familiens konti, ældre venners konti, eller på ulovlige sider uden alderstjek. En mindre andel har lykkedes med at oprette falske konti hos licenserede operatører, typisk ved at misbruge familiemedlemmers MitID.

Blandt 13-17-årige har 6 pct. spillet på gamblingsider uden at være gammel nok. Den kategori dækker både teknisk ulovlige sider (uden dansk licens) og omgåelse af det danske alderstjek. Tallet er betydeligt og er en af grundene til, at Spilpakke 1 har taget beskyttelsen af børn og unge som et prioriteret område.

Den aktivitet, der oftest rapporteres af mindreårige, er kasino-lignende spil – slot-lignende spil, crash games og hurtige runder – ikke så meget sportsvæddemål. Det hænger sammen med, at sportsvæddemål kræver mere kontekstforståelse og planlægning, mens kasinospil er mere tilgængelige for en kort session med det udstyr, man har. Det giver også en risikomæssig bekymring, fordi kasinospil har den hurtigste reaktionsfrekvens og den stærkeste koncentrerede eksponering for tab-og-gevinst-cyklussen, som er en af hovedfaktorerne i udvikling af problemspil.

Spilpakke 1’s særlige fokus på børn og unge

Spilpakke 1 fra oktober 2025 har et eksplicit fokus på børn og unge, og det afspejles i flere af aftalens konkrete initiativer. Reklameforbuddet fra fløjt-til-fløjt er særligt vigtigt for denne gruppe, fordi sportsudsendelser er en af de kanaler, hvor unge mennesker eksponeres for spilreklamer i et miljø, der appellerer til dem. Ved at fjerne spilreklamer fra sportsudsendelser reduceres eksponeringen for en aldersgruppe, der ellers har svært ved at undgå den.

Finansieringsdelen af pakken indeholder også en øget ressourcedannelse til forebyggelsesindsatsen. Skoler, ungdomsklubber og behandlingssteder får større budget til at arbejde med unge, der er i begyndende risiko, eller som er vokset op i familier med problemspil. Det er et aldersgruppespecifikt arbejde, der kræver andre metoder end rådgivning til voksne, fordi de kommunikationskanaler, unge bruger, er anderledes, og deres vilje til at åbent tale om økonomiske problemer er typisk mindre.

Derudover er der opstrammede krav til operatørernes interne alderstjek-processer. De skal ikke bare dokumentere, at MitID-verificering er på plads, men også føre løbende audit af, hvordan deres platform reagerer på brug fra mobile enheder, der skifter brugere. Hvis en konto tilhørende en 45-årig pludselig bruges på et tidspunkt og fra en enhed, der ikke passer med brugerens almindelige mønster, skal der rejses et flag, der kan føre til genverificering. Det er en ny standard, som vil være fuldt implementeret med Spilpakke 1’s ikrafttrædelse i 2027.

Operatørernes interne adfærdsdetektering

Ud over MitID-verificeringen har de licenserede operatører egne systemer til at detektere mistænkelig adfærd, der kan tyde på mindreårig brug. Det handler ikke om alderstjek i den klassiske forstand, men om adfærdsmønstre, der afviger fra det forventede for den verificerede bruger.

Et typisk signal er, hvis en konto, der er registreret af en voksen, pludselig bruges til helt anderledes spilformer end tidligere. En langvarig kunde, der har spillet sportsvæddemål gennem flere år, og som pludselig overgår til hurtige kasinospil med stigende indsatser, kan være en indikation af, at en anden person har overtaget kontoen – ofte et familiemedlem. Systemerne kan så udløse en genverificering, hvor brugeren skal bekræfte identitet før videre spil.

Et andet signal er tidspunkter og enheder. En konto, der normalt bruges hverdage i arbejdstiden, og som pludselig bliver brugt sent om aftenen på weekender fra en anden enhed, kan indikere, at en hjemmeboende teenager har overtaget brugen. Disse systemer er ikke 100 % præcise, og der vil være falske positiver, men de fanger en del af omgåelserne og er et vigtigt supplement til MitID-alderstjekket.

Spillemyndighedens strategi mod omgåelse

Anders Dorph har gjort styrkelsen af beskyttelsen for børn og unge til et af Spillemyndighedens centrale prioriteter. Som han har udtalt i forbindelse med tilsynsindsatsen mod matchfixing, arbejder myndigheden med at “styrke vores indsats markant” på flere områder – og beskyttelse af mindreårige er et af dem. Strategien indebærer både skærpede krav til operatørerne og tættere samarbejde med andre myndigheder.

Et af de initiativer, der er blevet diskuteret, er muligheden for at indføre automatiseret detektion af teenage-specifik spilmønster. Det ville indebære brug af avanceret adfærdsanalyse, der kan identificere, når et konto-brugsmønster matcher, hvad man forventer af en teenager, frem for den verificerede kontoindehaver. Det er teknisk muligt, men rejser privatlivsspørgsmål, som endnu ikke er afklaret.

Andre initiativer fokuserer på oplysning. Spillemyndigheden samarbejder med skoler og kommuner om informationskampagner, der når unge direkte med budskaber om risikoen ved pengespil og om, hvor de kan finde hjælp. Det er en længerevarende indsats, hvis resultater er svære at måle kortfristigt, men som typisk er den mest effektive form for langsigtet forebyggelse.

Hvorfor er der mindreårige i ROFUS?
De 118 personer under 18 er typisk mindreårige, der har spillet via familiens konti eller på ulovlige sider uden alderstjek og derefter er blevet registreret i ROFUS som damage control. Det er 0,2 procent af ROFUS-registreringerne, så et lille men ikke forsvindende tal, der illustrerer, at alderstjekket ikke er fuldstændig tæt.
Kan en mindreårig oprette konto hos en licenseret operatør?
Teknisk nej – MitID-verificeringen opdager, at brugeren er under 18, og afviser registreringen. Men hvis den mindreårige bruger en forælders eller ældre families MitID, kan systemet ikke opdage, at kontoen reelt bruges af en mindreårig. Operatørernes interne adfærdsdetektering forsøger at fange den type omgåelse, men den er ikke perfekt.
Hvordan beskyttes børn og unge under Spilpakke 1?
Gennem flere spor: reklameforbuddet fra fløjt-til-fløjt reducerer eksponeringen under sportsudsendelser, der særligt er relevante for unge; finansiering af forebyggelsesindsats i skoler og ungdomsklubber styrkes; og operatørerne pålægges strammere krav om intern adfærdsdetektering til at spotte mistænkelig brug af familiekonti.