1. november 2020. Den dato markerer en af de vigtigere personudskiftninger i nyere dansk spilregulering. På den dag tiltrådte Anders Dorph som direktør for Spillemyndigheden, den statslige tilsynsmyndighed med ansvar for hele det danske spilmarked. Han overtog en myndighed, der efterhånden ville stå overfor tre samtidige udfordringer: stigende matchfixing-trusler, rekordhøje antal ulovlige spillesider, og en forestående politisk reform i form af Spilpakke 1, der ville ændre spilmarkedets rammer markant.
Dorph var ikke et oplagt valg i den forstand, at han kom fra spilbranchen – det gjorde han ikke. Hans baggrund var i den offentlige forvaltning med erfaring fra Justitsministeriets koncern og Udlændingestyrelsen, hvilket er en lidt atypisk profil for en spilreguleringschef. Men netop den profil viste sig at være velvalgt i de første år af hans ledelse. Spillemyndigheden havde brug for organisatorisk konsolidering og en styrket analytisk kapacitet, og det var områder, hvor Dorph havde direkte kompetencer at bringe med.
Anders Dorphs karriere: Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet
Anders Dorph kom til Spillemyndigheden fra en stilling som vicedirektør i Udlændingestyrelsen, og før da havde han haft flere chefstillinger i Justitsministeriets koncern – herunder sekretariatschef ved Rigspolitiet og stabschef ved Fyns Politi. Uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet. Det er en karrierebane, der giver en stærk forståelse for den dobbelthed, der definerer spilregulering: lovlighed og håndhævelse af et erhvervsmarked.
Den dobbelthed er vigtig. Spillemyndighedens opgave er ikke kun at holde styr på licenshaverne og overvåge ulovlige aktiviteter; den er også at sikre, at tilsynet fungerer effektivt, at processer mod ulovlige udbydere kan føres gennem retssystemet, og at finansieringsmodeller for offentlige initiativer (som de 8 mio. kr. årligt til behandlingssteder under Spilpakke 1) er robuste. Dorphs erfaring med retshåndhævelse og offentlig forvaltning har været nyttig i at strømline de analytiske rutiner omkring tilsyn og i at styrke myndighedens dialog med anklagemyndigheden om fælles sager.
En tilhørende egenskab er forståelsen for compliance som disciplin. Offentlige myndigheder har lang erfaring med at arbejde med virksomheder, der skal dokumentere overholdelse af komplekse regelsæt, og den erfaring er direkte overførbar til spilregulering, hvor operatørerne skal dokumentere AML/KYC-processer, ansvarlig spil-standarder og tekniske krav. Dorph har inden for sit første år indført mere strukturerede tilsynsprocesser, som bygger på metodologi fra hans tidligere arbejde.
Prioriteten mod matchfixing
I sine første offentlige udtalelser efter tiltrædelsen gjorde Dorph det klart, at matchfixing var et af de områder, han ville styrke mest markant. “Vi er nødt til at styrke vores indsats mod matchfixing markant,” sagde han – en formulering, der både signalerede ambition og implicit kritik af, at indsatsen hidtil havde været utilstrækkelig.
Den markerede ambition blev fulgt op med ressourcer. Analyseenheden i Spillemyndigheden blev udvidet med flere analytikere med dataekspertise, og samarbejdet med internationale netværk som GLMS og ESSA blev intensiveret. Dialogen med Dansk Boldspil-Union og Dansk Håndbold Forbund blev også strammet, med mere formaliserede indberetningsprocesser og hyppigere møder om specifikke sager eller tendenser.
Resultaterne begyndte at vise sig i løbet af 2024 og 2025. Antallet af indberetninger om mistænkelige kampe voksede, ikke fordi matchfixing nødvendigvis var blevet mere udbredt, men fordi identifikationssystemerne var blevet bedre. Flere sager blev overdraget til politiet til videre efterforskning, og dialogen med specialforbundene blev mere systematisk. Det er den slags arbejde, der ikke altid er synligt for offentligheden, men som bygger op over tid til en stærkere samlet integritetsbeskyttelse af dansk sport.
Blokeringstal som målbar succes
Et andet område, hvor Dorphs tid som direktør allerede har efterladt målbare spor, er i bekæmpelsen af ulovlige spillesider. Siden 2012 er 616 hjemmesider blevet blokeret af Frederiksberg Ret efter anmodning fra Spillemyndigheden, og en betydelig andel af de 616 er blevet blokeret under Dorphs ledelse – 162 blokeringer alene i 2024, hvilket er en tredobling fra året før.
Strategiskiftet bag de nye tal kan ses som Dorphs signatur-reform. Tidligere var blokeringsarbejdet en reaktiv proces, hvor sager blev taget op en ad gangen, efterhånden som de blev identificeret. Under Dorph er arbejdet blevet mere proaktivt og systematisk, med bundtning af sager i større kendelser, der behandles i to runder om året hos retten. Den model er mere ressourceeffektiv og giver hurtigere eksekvering af blokeringerne.
Dorph har selv formuleret målet med strategien som at “have dem blokeret to gange om året i stedet for én gang” – en meget konkret beskrivelse af rytmen, der også signalerer, at effektivitet og tempo er centrale værdier i den nye praksis for dansk spiltilsyn. Resultatet er, at dansk trafik til blokerede sider falder markant, og operatører, der målretter Danmark uden licens, står over for en hurtigere og mere konsekvent retsreaktion.
ROFUS-registrets vækst
ROFUS-registret er ikke en del af Dorphs skaberhistorie – det blev oprettet i 2012 – men dets fortsatte vækst under hans ledelse er værd at bemærke. 1. maj 2025 passerede ROFUS over 60.000 registrerede spillere, en milepæl der viser, at den aktive brug af registret er fortsat med at vokse.
39 procent af ROFUS-registrerede er mænd under 30 år. Det er en demografisk koncentration, der har implikationer for, hvordan registret skal udvikles fremover. Dorph har i forbindelse med offentlige udtalelser om ROFUS lagt vægt på, at systemet skal gøres let tilgængeligt for den præcise målgruppe, der mest bruger det – unge voksne mænd. Det har konkret betydet investeringer i brugervenlighed, mobil-tilpasning og integration med bookmakernes apps, så registrering er et minimum-friktionsvalg.
Dorphs tilgang til ROFUS er også illustrerende for hans generelle ledelsesstil. Han har ikke forsøgt at udskifte hele systemet med noget nyt, men arbejdet med at optimere de eksisterende værktøjer og gøre dem mere effektive. Det er en pragmatisk og bygge-videre-linje frem for en revolutionær ny-indretning, og det matcher den professionelle embedsmandsprofil, hans baggrund antyder.
Rollen i Spilpakke 1-forhandlingerne
Da Spilpakke 1 blev forhandlet i løbet af 2024 og 2025, spillede Dorph en aktiv rolle som teknisk rådgiver for Skatteministeriet og for de politiske parter. Spillemyndighedens direktør er ikke en politisk beslutningstager, men han er en vigtig stemme i rådgivningsprocessen, og Dorph var direkte involveret i drøftelserne om, hvordan reklamebegrænsninger teknisk kunne implementeres, hvilken effekt de ville have på markedet, og hvilke tilsynsressourcer der ville være nødvendige.
Hans input var især markant omkring finansieringsmodellen. Spilpakke 1’s afgiftsdel – nedsættelse af godtgørelsesprocenten med 0,5 procentpoint – var en model, som Spillemyndigheden havde anbefalet, fordi den var relativt enkel at administrere og ikke skabte vaskefejl i afgiftsopkrævningen. Andre modeller, som var blevet diskuteret i tidligere forhandlingsrunder, var mere komplekse og ville have skabt tekniske vanskeligheder. Dorphs stemme var en af dem, der skubbede beslutningen mod den simpleste mulige løsning.
Da aftalen blev offentliggjort 24. oktober 2025, stod Dorph ikke selv på scenen – det var politikernes moment – men han var blandt dem, der i efterfølgende dialog med branchen forklarede, hvordan aftalen ville blive implementeret i praksis. Den rolle – som den professionelle oversætter mellem politisk aftale og daglig regulatorisk virkelighed – er en af de vigtigste funktioner, en myndighedschef kan udøve.
Fremadrettede prioriteter
Ind i 2026 og videre frem er Dorphs vigtigste opgave at implementere Spilpakke 1 på en måde, der fungerer teknisk og ikke belaster operatørerne urimeligt, samtidig med at de politiske mål nås. Det kræver detaljeret bekendtgørelsesarbejde, dialog med operatørerne om de nye krav, og løbende tilsyn med, at reklameforbuddet overholdes fra ikrafttrædelsen 1. januar 2027.
Derudover er der løbende opgaver med at videreudvikle matchfixing-beredskabet, især i lyset af nye betalingsformer som kryptovaluta, der gør gevinstudbetalinger sværere at spore. Og der er arbejdet med de unge spillere som særlig prioritet, både gennem ROFUS-tilpasninger og gennem samarbejde med skolesystemet og familiecentre om tidlig forebyggelse.
Om Dorph bliver siddende længe nok til at høste de fulde effekter af det arbejde, han er begyndt på, er et åbent spørgsmål. Direktørposter i danske styrelser er typisk ikke på åremål, men de varer sjældent mere end 6-8 år. Hvis Dorph forbliver frem til 2028 eller 2029, vil han have overstået implementeringsfasen af Spilpakke 1 og formentlig også været med i forhandlingerne om en eventuel Spilpakke 2. Det vil være en naturlig afrunding af en ledelsesperiode, der har genpositioneret Spillemyndigheden som en mere proaktiv og analysedrevet myndighed, end den var, da han tiltrådte.
