162 blokeringer af ulovlige spillesider i løbet af et enkelt år. Det er den samlede optælling for 2024, og tallet er markant, fordi det repræsenterer mere end en fordobling sammenlignet med 2022 og mere end en tredobling sammenlignet med 2023. Når jeg ser på tallene, er det tydeligt, at 2024 var det år, hvor dansk blokeringspraksis trådte ind i en ny fase.
Forskellen fra et almindeligt årligt stigningsmønster er, at 2024 ikke var en reaktion på en enkelt uønsket udvikling eller en politisk begivenhed. Det var en strukturel ændring i, hvordan Spillemyndigheden prioriterer sine ressourcer og planlægger sin blokeringspraksis. 49 blokeringer i 2023 og 82 i 2022 var resultater af en mere afmålt rytme. 162 i 2024 er resultatet af en beslutning om at skrue markant op for tempoet.
Blokering af ulovlige spillesider: Statistik for 2024 vs tidligere år
Tre tal giver den tydeligste fortolkning: 82 i 2022, 49 i 2023, 162 i 2024. Springet fra 49 til 162 er mere end en tredobling, og tallet 82 fra 2022 viser, at 2023 faktisk lå under det daværende niveau. At 2024 så brød markant op over begge tidligere år, er en stærk indikation på en bevidst strategisk ændring.
Der kan spørges, om faldet fra 82 i 2022 til 49 i 2023 havde en naturlig forklaring. Det havde det dels – 2023 var præget af, at Spillemyndigheden arbejdede på andre tilsynsprojekter, herunder forberedelse af lovgivningsændringer, og blokeringskapaciteten blev nedprioriteret midlertidigt. Det er ikke usædvanligt for tilsynsmyndigheder at skulle prioritere på tværs af opgaver i et givent år.
Men 2024-tallet på 162 kan ikke forklares med tilbagevendende prioritering alene. Det er en strategisk bevægelse, hvor tilsynet har valgt at investere mere systematisk i kortlægning og dokumentation af ulovlige sider. Det er bevidst, og det er meldt ud som en del af en længerevarende linje, der fortsætter ind i 2025, hvor tempoet – baseret på begæringen fra juni 2025 på 178 sider – tyder på at fastholdes eller forøges yderligere.
Årsager til stigningen
Flere faktorer bidrager til stigningen i 2024. Den første er øget ressourcetildeling til Spillemyndighedens tilsynsenhed. Finansloven har over årene udvidet rammerne for, hvad tilsynet kan udføre i forhold til ulovlige spillesider, og 2024 var det første hele år, hvor den udvidede kapacitet var fuldt operationel.
Den anden faktor er teknologisk. Identifikation af ulovlige spillesider er blevet mere effektiv gennem brug af automatiserede screenings-værktøjer, der løbende overvåger internet for nye domæner med danske målrettede spiltilbud. Det betyder, at potentielle blokeringskandidater opdages hurtigere, og at den manuelle dokumentationsindsats kan fokuseres på de sager, der kommer til retsbehandling.
Den tredje faktor er politisk. Spilpakke 1 fra 2025 signalerede klart, at regulatoren og det politiske niveau ønsker at stramme grebet om ulovlige udbydere. Det har givet Spillemyndigheden en tydelig mandatopbakning til at investere i blokeringskapacitet, og det har skabt et momentum, som det er naturligt for tilsynet at opretholde.
En fjerde faktor, som ofte underkendes, er samarbejdet med internetudbyderne. Blokeringer implementeres teknisk af de enkelte internetudbydere, og i 2024 har samarbejdet mellem Spillemyndigheden og de største internetudbydere været mere veldefineret end tidligere. Klarere processer, bedre skabeloner og hurtigere eksekvering har gjort, at selve den tekniske implementering ikke længere er en flaskehals i blokeringsprocessen.
Typer af ulovlige udbydere
De 162 blokerede sider fordeler sig typologisk på nogle genkendelige grupper. Den største gruppe er onlinekasino-sider målrettet danske brugere uden dansk licens. Det er typisk sider, der har dansk sprog, dansk valutamulighed og markedsføring rettet mod danske spillere, men uden tilladelse fra Spillemyndigheden.
Den næststørste gruppe er væddemålsoperatører, ofte internationale udbydere, der accepterer danske spillere uden at have etableret licens i Danmark. Det kan være operatører med licens i andre EU-lande eller i Malta, men uden den specifikke danske tilladelse, loven kræver.
En tredje gruppe er mindre sider, der fx fokuserer på poker eller bingospil, og som opererer i en gråzone, hvor de tidligere har forsøgt at argumentere for, at deres produkter ikke er omfattet af licenskravet. Spillemyndigheden har gennem 2024 været aktiv i at lukke denne gråzone ved tydeligere at identificere disse sider som licenspligtige.
En fjerde, mindre gruppe er sider, der ikke direkte udbyder spil, men fungerer som affiliate-sider eller gateway-sider til ulovlige operatører. Blokering af gateway-sider er juridisk mere kompleks, men Spillemyndigheden har i nogle sager fået medhold hos retten, når det kan dokumenteres, at sidens primære funktion er at lede danske brugere til ulovlige spilsteder.
Fordelingen mellem de fire grupper har ændret sig over tid. I de tidlige år efter liberaliseringen i 2012 var onlinekasino-gruppen relativt mindre end i dag, og væddemålsoperatører udgjorde en større del. Skiftet afspejler, at det internationale kasino-marked er vokset globalt, og at flere udbydere har fokus på digitalt spil målrettet smalle nationale markeder som Danmark.
Dansk trafik fald 44 procent
Blokeringer er ikke selve målet – målet er at reducere dansk trafik til ulovlige sider. Her viser tallene, at indsatsen faktisk virker. Analysen af dansk internettrafik mod ulovlige spillesider har i perioder vist op til 44 procent reduktion, og effekten er typisk størst i ugerne umiddelbart efter en stor blokeringsrunde.
Effekten udlignes ikke helt. Nogle brugere finder spejlingsdomæner, VPN-løsninger eller alternative kanaler – det er en evig kat-og-mus-dynamik. Men bredt set falder trafikken, og det er den aggregerede effekt, der tæller for regulatoren. Hver blokering skubber det samlede niveau ned, og den kumulative effekt over tid er stor.
Det er også vigtigt, at blokeringer sænker tærsklen for ulovlige operatører at målrette danske markeder. Når opstartsomkostningen ved at operere på det danske marked inkluderer en høj sandsynlighed for hurtig blokering, bliver markedet mindre attraktivt. Det er denne strukturelle afskrækkelse, der supplerer den direkte trafikreduktion.
Spillemyndigheden følger desuden effekten gennem dialoger med betalingsudbydere. Danske bankkort og mobile betalinger kan i praksis have svært ved at gennemføre transaktioner til operatører på Spillemyndighedens sortliste. Kombinationen af DNS-blokering og betalingsfriktion skaber en dobbelt barriere, som fungerer bedre end nogen af mekanismerne alene.
Effekt på kanalisering
Kanaliseringsgraden er den samlede indikator for, hvor stor en del af dansk spilleaktivitet der foregår hos lovlige operatører. Med den aggressive blokeringslinje i 2024 er kanaliseringsgraden for det samlede danske marked nu tæt på 91,5 procent – blandt de højeste niveauer i Europa. Når 162 ulovlige sider fjernes fra dansk adgang på ét år, er det en direkte bidragsyder til denne tal.
Anders Dorph har i interviews forklaret skiftet til at få dem blokeret to gange om året i stedet for én gang
. Det er den konkrete manifestation af den strategiske opskalering, der drev 2024-tallene op. Den rytme forventes at fortsætte, og det placerer Danmark som et af de lande i Europa, der mest konsekvent bekæmper ulovlige spillesider via retsvæsenet.
For spilleren betyder det, at sandsynligheden for at havne på en ulovlig side i 2026 er lavere end for blot få år siden. Og for den lovlige operatør betyder det, at markedet er sundere og mere forudsigeligt – en tydelig fordel ved den danske bookmaker-regulering, som du kan læse mere om i kanaliseringsgrad-oversigten.
