BSI – bruttospilleindtægt – er det tal, jeg selv bruger som det første orienteringspunkt, når jeg skal vurdere, hvordan det danske spilmarked udvikler sig. Det er forskellen mellem spillernes samlede indsatser og deres samlede gevinster, og det er præcis det beløb, som bookmakeren sidder tilbage med inden afgifter og driftsomkostninger. For regulatoren er BSI afgiftsgrundlaget; for markedsanalytikeren er det det tydeligste signal om konkurrencesituation og forbrugsadfærd.
Mange forveksler BSI med omsætning, men forskellen er afgørende. Hvis spillerne sætter 100 mio. kr. ind på en weekend og samlet får 95 mio. kr. tilbage som gevinster, er omsætningen 100, men BSI er 5. Omsætningen siger noget om aktivitetsniveauet; BSI siger noget om den reelle økonomiske værdi, der skifter hænder. Det er derfor BSI – ikke omsætning – der er den centrale måleenhed i Spillemyndighedens statistikker og i operatørernes regnskaber.
Definitionen af BSI og dens formel
Formlen er: BSI = Indsatser − Gevinster udbetalt. På operatørniveau beregnes det per produkt, per tidsperiode og per segment, og det aggregeres opefter til virksomhedens samlede BSI for et kvartal eller et år. På markedsniveau summerer Spillemyndigheden BSI fra alle licenserede operatører og udgiver tallet i den årlige rapport “Spilmarkedet i tal”.
Et regnestykke illustrerer logikken. Tænk på en enkelt bookmaker over en måned: indsatserne er 40 mio. kr., og gevinsterne udbetalt er 37 mio. kr. BSI er 3 mio. kr. Det lyder umiddelbart som en smal margin, men husk, at det er beløbet, hvorfra alle omkostninger – løn, servere, marketing, bonus, afgift – skal dækkes. Med en afgift på 28 % skal bookmakeren aflevere 840.000 kr. til Skattestyrelsen, og der er 2,16 mio. kr. tilbage til drift. Det er også grunden til, at bookmakerbranchen arbejder så intensivt med risikostyring og oddsmargin – små ændringer i udbetalingsprocenten flytter BSI betydeligt.
Bemærk, at BSI ikke inkluderer bonusforbrug i den forstand, at en bonus betalt til spilleren er en omkostning for operatøren, men den figurerer ikke som en udbetaling i BSI-beregningen. Bonusmidler tæller først, når spilleren har opfyldt omsætningskravet og får bonussen konverteret til reel saldo. Det er en teknisk detalje, men den gør, at BSI er et relativt rent udtryk for den underliggende spilaktivitet.
Dansk BSI i 2024
Det samlede danske spilmarked udgjorde 11,0 mia. kr. i BSI i 2024, en stigning på 5,4 pct. sammenlignet med 10,4 mia. kr. i 2023. Det er det højeste BSI-niveau, der er registreret på det danske marked i nyere tid, og væksten er stabil og bred – fire ud af fem spilområder oplevede vækst fra 2023 til 2024; kun væddemål havde en mindre nedgang i BSI.
Væksten på 5,4 % skal ses i kontekst. Dansk BNP voksede omkring 2 % samme år, og det private forbrug steg med godt 3 %. Spilmarkedet voksede altså hurtigere end den generelle økonomi, hvilket er et mønster, der har gentaget sig flere år i træk. Det skyldes flere faktorer: fortsat migration fra retail til online med højere marginer, succesen med kanalisering, og den generelle trend mod betalingsteknologier som MobilePay, der reducerer friktionen i små, hyppige transaktioner.
Det er også interessant at se, at væksten ikke drives af en enkelt sektor. Tidligere år så vi eksempelvis onlinekasino eksplodere, mens retail stagnerede. I 2024 er billedet mere jævnt – alle segmenter undtagen det klassiske væddemål viser vækst. Det gør markedet mere resistent mod udsving i et enkelt produktsegment, og det gør BSI-tallet som helhed til et mere pålideligt pejlemærke for den danske spilforbrugers adfærd.
Fordelingen på segmenter
I 2024 kom 68 pct. af den samlede BSI fra onlinespil – en stigning på 37 procentpoint sammenlignet med 2012. Det er en af de mest markante strukturelle ændringer, der er sket på markedet siden liberaliseringen. Online-segmentet dominerer både væddemål og onlinekasino, mens retail-segmentet – fysiske spilleautomater, landbaseret kasino og butiksbaserede lotto-produkter – nu udgør den mindre tredjedel.
Inden for de 68 % er fordelingen mellem onlinevæddemål og onlinekasino nogenlunde ligelig, med en let overvægt til onlinekasino i 2024. Det er også det segment, der har været mest volatilt – onlinekasino steg eksempelvis 24,4 % i BSI i oktober 2025 sammenlignet med oktober 2024, mens væddemål samtidig faldt 46 % på grund af usædvanligt høj tilbagebetalingsprocent. De månedlige udsving kan være store, men på årsbasis udjævnes de og efterlader en stabil underliggende vækst.
De resterende 32 procent fra retail-segmentet er ikke en døende gruppe. I 2024 var der 289 tilladelser til at opstille fysiske, gevinstgivende spilleautomater i restaurationer og spillehaller samt syv tilladelser til at udbyde landbaseret kasino. Retail-sektoren har stabiliseret sig på et lavere, men varigt niveau, og den dækker en kundegruppe, der ikke nødvendigvis overgår til online – ældre spillere, sociale spillemiljøer omkring landbaseret kasino og lokale spillehaller med deres egen kundekreds.
Forbruget per dansker
I 2024 brugte danskerne i gennemsnit 2.280 kr. på spil pr. person – 104 kr. mere end i 2023, svarende til en stigning på 4,8 pct. Det tal fremkommer ved at dividere markedets samlede BSI med antallet af voksne danskere, og det er et standardmål for gennemsnitlig spilintensitet.
Tallet er lidt misvisende, hvis man læser det som typisk adfærd. Virkeligheden er, at forbruget er meget skævt fordelt: en stor gruppe danskere spiller slet ikke, en mellemgruppe spiller småbeløb i forbindelse med store sportsbegivenheder, og en mindre gruppe er højintensive spillere, der trækker gennemsnittet op. Skævheden er almindelig for forbrugsdata og gør, at medianen ville ligge langt under de 2.280 kr.
Alligevel er gennemsnittet brugbart som tendensindikator. Fra 2023 til 2024 steg tallet 4,8 %, hvilket er hurtigere end lønudviklingen og tydeligt hurtigere end inflationen det år. Det betyder, at spilforbruget reelt voksede i købekraft – danskerne bruger altså en større andel af deres rådighedsbeløb på pengespil i 2024 end året før. Det er en tendens, som regulatoren følger tæt, fordi den har implikationer for problemspil-risiko og for behovet for forbrugerbeskyttende initiativer som Spilpakke 1.
Hvorfor BSI er central for licensholderne
For en licenseret operatør er BSI ikke bare et historisk måletal – det er den parameter, der afgør dagligdagens økonomi. Afgiften på 28 % beregnes direkte af BSI, og licensgebyret hos Spillemyndigheden er delvist skaleret efter BSI-størrelse. Det gør BSI til den vigtigste KPI i enhver operatørs månedlige resultatrapport.
BSI’s svingninger påvirker også, hvor aggressivt en operatør kan markedsføre sig. En måned med høj tilbagebetalingsprocent og dermed lav BSI betyder, at der er færre kroner til rådighed for bonusser og annoncering i den efterfølgende periode. Det er en af grundene til, at store sportsbegivenheder – som EM 2024 eller VM-kvalifikationskampe – bliver fulgt så intenst af markedsføringsafdelingerne. De sætter tonen for det næste kvartals BSI-bane.
Endelig er BSI den parameter, der bruges af investorer og potentielle nye licensholdere til at vurdere markedets størrelse og vækstpotentiale. Når en europæisk operatør som Betano eller Kaizen Gaming vurderer, om de skal søge dansk licens, ser de først og fremmest på BSI – både det samlede tal og væksten over tid. Et marked med stabilt stigende BSI og høj kanaliseringsgrad er attraktivt; det er præcis, hvad Danmark tilbyder i 2026, og det er en del af grunden til, at markedet har tiltrukket seks nye operatører siden 2024.
