Den 26. juni 2025 tog Frederiksberg Ret stilling til den hidtil største enkeltstående begæring fra Spillemyndigheden om blokering af ulovlige spillesider. Resultatet blev en afgørelse, der pålagde internetudbyderne at blokere adgangen til 178 specifikke spillesider uden dansk licens. Det er et tal, jeg følger tæt, fordi det markerer et kvalitativt skift i, hvordan det danske spilmarked håndterer udenlandske udbydere.
Forskellen fra tidligere kvartalsvise blokeringer er rytmen og skalaen. Siden 2012 har Spillemyndigheden arbejdet systematisk med at identificere ulovlige spillesider, men i de første år var blokeringsrunderne små – ofte under 20 sider ad gangen. Den rytme er gradvist skærpet, og rekordafgørelsen i juni 2025 afspejler en overgang til større, mere koordinerede blokeringspakker, der kommer to gange om året i stedet for hyppigere mindre runder.
Domsafgørelse fra Frederiksberg Ret: 178 blokerede spillesider i juni 2025
Frederiksberg Ret er den retskreds, Spillemyndigheden benytter for blokeringsbegæringer, og afgørelsen 26. juni 2025 var resultatet af en proces, hvor tilsynet havde identificeret og dokumenteret 178 domæner, der henvender sig til danske spillere uden gyldig tilladelse. Domssagen fyldte 178 sider i det endelige aktuddrag – en omfattende beslutningsskrift, der behandler hver enkelt domæne med dets specifikke karakteristika.
Rettens afgørelse lænes op ad lov om spil § 65, der giver Spillemyndigheden adgang til at få ulovlige spillesider blokeret efter en domstolsprocedure. Hver domæne skal dokumenteres enkeltvis: det skal vises, at sitet henvender sig til danske spillere, at det udbyder spil omfattet af licenskravet, og at det ikke har dansk tilladelse. Når alle tre betingelser er opfyldt, kan retten pålægge internetudbyderne at blokere adgangen til sitet på DNS-niveau.
At 178 sider blev behandlet samtidigt er ikke kun et volumenspørgsmål. Det kræver betydelig sagsforberedelse fra Spillemyndigheden – dokumentation af hver enkelt sides aktiviteter, screenshots, transaktionstests og sprogbedømmelser. At retten kunne behandle pakken som én samlet afgørelse sparer procedure-tid og giver en tydeligere markering til operatører af ulovlige sider.
To gange om året
Den nye rytme med to store blokeringsrunder årligt er et bevidst valg fra Spillemyndighedens side. Anders Dorph, direktør i tilsynet, har i interviews forklaret ønsket om at få dem blokeret to gange om året i stedet for én gang
. Det er en skærpelse sammenlignet med tidligere praksis, hvor blokeringer ofte fulgte en mere uregelmæssig kadence.
Logikken bag to gange om året er balancen mellem effektivitet og ressourceforbrug. Flere runder per år ville trække flere sagsbehandlingsressourcer, både i tilsynet og i retten. Færre runder ville give ulovlige operatører længere tidsrum til at operere uhindret. To gange årligt er det kompromis, der giver en rimelig opdagelsesrate og samtidig tillader tilsynet at arbejde med bredere pakker.
For operatører af ulovlige spillesider har ændringen en strategisk betydning. Hvor de tidligere kunne satse på lange pauser mellem blokeringsrunder, er de nu underlagt et mere forudsigeligt og strammere regime. Det har også betydning for, hvor attraktivt det danske marked er som målgruppe for useriøse udbydere – færre dage uden blokeringsrisiko gør danske spillere til et mindre lukrativt mål.
Samlet 616 blokeringer siden 2012
Med rekordafgørelsen i juni 2025 er det samlede antal blokeringer af ulovlige spillesider i Danmark siden 2012 nået op på cirka 616. Det er et kumulativt tal, der viser den vedholdende indsats over tid – og det understreger, hvor mange udbydere der gennem årene har forsøgt at operere på det danske marked uden licens.
616 blokeringer fordelt over 13 år giver et gennemsnit på omkring 47 blokeringer årligt, men fordelingen er alt andet end jævn. De første år efter liberaliseringen i 2012 var relativt rolige, fordi det lovlige marked etablerede sig og størstedelen af efterspørgslen fandt hjem hos licenshaverne. Siden 2020 er tempoet steget markant, og alene 2024 stod for 162 blokeringer – mere end en fjerdedel af det totale antal.
Tallet 616 er også en indikator for markedets udvikling. Det fortæller, at der løbende opstår nye ulovlige sider, og at regulatoren ikke er i en passiv rolle. Hver blokering repræsenterer en konkret intervention, og det er den type aktivitet, der holder kanaliseringsgraden på det høje niveau, Danmark i dag ligger på i europæisk sammenhæng.
En lidt overset detalje er, at 616 blokeringer ikke betyder 616 unikke operatører. Mange ulovlige udbydere benytter flere domæner – ofte for at dække flere sprogmarkeder eller for at have backup-adresser, når ét site blokeres. Det betyder, at antallet af reelt opererende ulovlige virksomheder på det danske marked er mindre end antallet af blokeringer, men også at enhver blokering i praksis rammer en bredere operation end ét enkelt site.
Retsafgørelsens rolle i tilsynet
Blokeringer gennem Frederiksberg Ret er ikke den eneste mekanisme, Spillemyndigheden har til rådighed, men den er central af to grunde. For det første giver domstolsafgørelsen tilsynet et legitimerende retsgrundlag – blokeringer er ikke administrative diktater, men retsbekræftede interventioner. For det andet skaber proceduren en gennemsigtig sagsbehandling, hvor hver enkelt blokering hviler på dokumenteret grundlag.
Selve proceduren følger en fast skabelon. Spillemyndigheden samler beviser over en periode – typisk flere måneder – hvor hvert potentielt blokerbart domæne undersøges systematisk. Sproganalyse afgør, om sitet henvender sig til danskere. Transaktionstests afgør, om der kan indbetales i danske kroner eller med danske betalingsmidler. Licenscheck afgør, om der findes dansk tilladelse. Først når alle tre kriterier er opfyldt for et givent site, kommer det med i den næste blokeringsbegæring til retten.
Retten behandler begæringerne ved at gennemgå dokumentationen og sikre, at de juridiske betingelser er opfyldt. Internetudbyderne, der i sidste ende skal udføre blokeringen, er typisk ikke aktive parter i sagen – de modtager en retsafgørelse, som de derefter implementerer teknisk. Det betyder, at proceduren er effektiv fra beslutning til implementering, og at et site, der blokeres i en retsafgørelse, normalt er utilgængeligt for danske brugere inden for få dage.
Der er også en vigtig retssikkerhedsmæssig dimension. Fordi afgørelsen er en retsbeslutning, kan den principielt ankes af modparter med retlig interesse. Det er sjældent, at dette sker – de fleste blokeringssager involverer operatører uden dansk tilstedeværelse og uden reel interesse i at gå ind i en juridisk proces – men muligheden findes, og den bidrager til procedurens legitimitet.
Internationalt perspektiv
Danmark er ikke alene om at bruge blokering som tilsynsredskab. Flere europæiske lande har lignende ordninger – Italien, Frankrig, Spanien og Storbritannien er blandt dem, der aktivt blokerer ulovlige spillesider gennem domstolsafgørelser eller administrative beslutninger. Men mekanismerne varierer. I nogle lande er tilsynet selv bemyndiget til at beordre blokering uden retsgang, i andre kræves domstolsafgørelse som i Danmark.
Sammenlignet med de andre europæiske modeller ligger Danmark i en mellemposition. Vi har en mere formaliseret domstolsproces end fx Storbritannien, men en hurtigere kadence end lande, der kun blokerer sager individuelt. Den kombination har vist sig effektiv: dansk kanaliseringsgrad er blandt de højeste i Europa, og antal blokeringer per indbygger er ligeledes i den højere ende.
For en dansk spiller er hovedpointen enkel. Når du lander på en dansk bookmaker-side, der pludselig ikke loader, kan det være resultatet af en blokering som den 26. juni 2025. Det er ikke en teknisk fejl – det er en aktiv beskyttelse. Hvis du vil sikre, at du spiller hos en lovlig operatør, er listen over licenshavere offentligt tilgængelig via Spillemyndighedens kanaliseringsdata og opdateres løbende.
